LABLOG {

Jeg så denne fine installation af Ariel Schlesinger hos http://www.we-make-money-not-art.com. Vidunderlig med boremaskine, low tech og ikke mindst flammer!

Fandt så nogle videoer inspireret af “Der Lauf der Dinge.” af Peter Fischli og David Weiss. Har også lagt mærke til at flere reklamer har taget ideen til sig, Fischli og Weiss prøvede også at sagsøge Honda for deres reklame - tabte dog.

Rube Goldberg fik sådanne apparater opkald efter sig efter han lavede en tegneserie hvor der forekom en vis Professor Lucifer Gorgonzola Butts med hans ´Self-Operating Napkin´.

Vi har i nogen tid rodet med en idé om at åbne Labs døre lidt mere. For det første fordi vi er glade for vores rum og gerne vil bruge det noget mere. For det andet fordi vi gerne vil møde nye interessante mennesker. Frugten af vores grublerier er Labsalonen.

“Lab” fordi det foregår på Lab og “salonen” fordi vi synes, det er et godt ord, som blandt andet leder tankerne (i hvert fald vores) hen på et sted, hvor kultiverede mennesker mødes og udveksler tanker og ideer. Vi taler dog ikke om Reformklubben, snarere om er sund blanding af Nerdsalon, et møde som dette for “geowankers” og en legestue.

Nogen spørgsmål?
Nej -> Mød op til første Labsalon tirsdag den 6. februar fra 16 til midnat.
Ja -> Læs videre herunder.

Hvad?
- En legestue, hvor du kan tage dine ting og ideer med, så du kan lege med dem i selskab med ligesindede.
- En varmestue for nørder.
- Et mødested for folk, der kan lide at gøre det selv.

Hvor?
- Lab, Vesterbrogade 107b, baghuset.

Hvornår?
- Den første tirsdag hver måned fra klokken 16 til midnat eller deromkring. Første gang er om en uge - tirsdag den 6. februar.

Hvordan?
- Der er øl i automaten og kaffe på kanden.
- Nogle gange er der mad til til yderst rimelig pris. Hvis der ikke er mad, så er du velkommen til at tage noget med selv.
- Der er ingen koncerter eller anden optræden, men der står sikkert en cd-afspiller og nogle højttalere, som vil overdøve summen fra computerne, køleskabet og udluftningen.

Hvorfor?
- Fordi vi gerne vil møde spændende mennesker.
- Fordi vi vil skabe et rum, hvor kreative mennesker kan mødes.

Hvem?
- Alle er velkomne og det koster ikke noget at komme ind.

I går var endnu en af de dage, der gør at jeg elsker at være en del af Lab. Dzl, Stoej og jeg spiste brunch og fiksede ting og Jessica, Jesper og Nimbus kom og hang ud.

Vi fik ryddet op i værkstedet og kontoret, hvilket var stærkt tiltrængt. Vi fik også hængt lamperne op som Bof fra Märkbar havde lånt til sin fødselsdagfest og fikset svejseanlægget.

Vega har lanceret en månedlig natklub, www.myspace.com/dadaklub med en stor elektronisk musik bookning hver gang. I sig selv et godt tiltag. Men navnet skurer noget i mine øre. Dadaismen var en kulturel strømning, som bl.a. på baggrund af 1. verdenskrig lavede et oprør mod det etablerede, ved at fravælge fornuften og bruge tilfældigheder, http://da.wikipedia.org/wiki/Dadaisme.

Når en klub kalder sig Dada skabes samtidig nogle forventninger, forventninger som ikke pt. lader til at blive indfriet ved at have kendte festmusiknavne til at spille på en meget etableret klub. Et bud på en dadaistisk club ano 2007 kunne i højere grad være en eller anden manifestation mod Irak-krigen, forbrug, karriere, ect. og så tror jeg i øvrigt ikke den ville hedde noget med Dada.
Spekulationerne over valget af navnet Dada til klubben må derfor gå i retning af at der ønskes at drage paralleller til en “hip” tidsperiode og andre sådanne bevæggrunde.
I Komponent har vi også gjort os skyldige i Dadaisme rip-off. Således er Dadaismens manifest blevet læst op til en koncert med Hafler Trio. Iført høj hat og pingvin jakke sang/læste Hafler Trio manifesten, mens den blev projekteret på en væg. Samtidig fandt en besynderlig performance blandt lagner fandt sted. Det virkede meget cracy-fint!

Ligeledes bruger vi tilfældighedsprincippet når vi udvælger navne til vores arrangementer. En finger peger på tilfældige ord i en ordborg, og to ord bliver sammensat. Oftest giver det en eller anden mening, som er opstået ud af en tilfældighed.

Så er der billeder fra det seneste Komponent-arrengement - nr 107.

Aftenen program.

Politikens anmeldelse af arrangementet.

Det er nytårsaften og jeg krydser Sankt Hans Torv på Nørrebro i København. En ung kvinde kommer gående mod mig. Gadelygterne lyser og de høje sorte sandaler med påsatte slebne glas-sten glimter kraftigt i lyset. Det flimrer for mine øjne og jeg vil råbe til hende at hun har hugget mine sko…

- men det kan ikke være rigtigt for det her er Real Life. Hvordan har hun fået mine sko UD af Second Life og taget dem på til nytårsaften i Real Life? Mine sko i Second Life. De flotte blinkende høje sorte sandaler, som jeg fik gratis i en tøjbutik. Blinkende ting er top-hot for tiden.

Verden drejer rundt tre gange og jeg kommer til mig selv. Dette ER real Life, eller First Life som vi kalder det når vi skelner mellem dét og Second Life. Jeg bryder mig faktisk ikke om begerebet Real Life , for det indikerer at Second Life er et Not-Real Life… men Second Life er sQ lige så virkeligt som resten af mit liv. det er en del, og faktisk en stor del, af mit liv. det er ligeså vigtigt som mit Third Life a.k.a. Arbejds Liv.

Men her 4 timer før 2006 rinder ud klasker de to af mine liv sammen midt på Sankt Hans Torv. Kvinden har nok ikke materialiseret mine sko ud fra Second Life for at gå rundt i dem til nytår… for det kan man jo ikke!
- eller kan man?
Man kan vel ligesågodt spejle ting der er i Second Life i First Life som omvendt. For det sker hele tiden at der dukker præcise spejlinger af kendte mærkevarer op i Second Life. kendte sodavands- og skomærker for eksempel.
Jeg må have stået dér og grinet et stykke tid da min søn stikker hovedet ud af kiosken og spørger om jeg snart kommer ind for vi skal jo købe sodavand…

Efter dette chok bliver det en vidunderlig underholdende nytårsaften, for pludselig ser jeg SL spejlet over alt i byen. Menneskerne ligner til forveksling avatarer med deres dukkeagtige festtøj, makeup og omhyggeligt arrangerede frisurer, simili øreringe og andre blinkende assesories.

Efter den dag er ideen groet på mig. Kan jeg lave mig en kopi af min avatar? Kan jeg hugge mit billede af mig selv og skabe mig selv i det billede…

Jeg er begyndt at lade min avatar i SL tage lidt på en gang imellem. Justere vægten så den passer bedre til min First Life størrelse, for jeg tror jeg er på vej til at kopiere mig til mig, og det er alligevel lettere at lade avataren tage lidt på

Vores Kongeegern Christian Rohmann med speciale i bookning af Komponents koncerter har lavet en liste over de bedste plader han har købt sidste år.

Her hans fine anbefalinger:
Her er efter min vurdering en liste over de bedste plader jeg har anskaffet i 2006. Listen er ikke kun albums fra 2006, da jeg ikke kun hører og køber udgivelser, som kommer samme år. Oftest opdager jeg først en plade noget efter den er udgivet, især hvis det er fra en musiker jeg allerede har musik med. Hvorfor købe musik fra allerede kendte musikere, når meget ny musik er derude for at blive indtaget! Jeg bliver dog alligevel ofte gladelig overrasket over at de besidder kvaliteter til at udvikle sig i spændende retninger.

2006

Hans Appelqvist: Naima (Naima). Appelqvist formår endnu engang at lave et sørgmodigt livsbekræftende album hvor han opbygger sit helt eget univers omkring den frelsende engel Naima. Inspirerende brug af reallyde og melodiske mellemstykker. Fantastisk live.

Casiotone for the painfully Alone: Etiquette (Tomlab). Hans bedste album til dato. Melankolske ørehængere. Han siger det er den første plade han har indspillet i et studie. Hvad kan han ikke drive det til!

Biosphere: Dropsonde (Touch). Havde ellers afskrevet Biosphere som en gammel ambient fætter. Men denne plade er rigtig dejlig med rythme og delvist jazz’ede lelementer.

Pixel: Set your center between your parts in order to (Rastor-Noton). Støj serveret på meget melodisk vis. Yderst lækker.

Oran Ambarchi: Grapes from the estate (på Touch I 2006 men genudgivet på Southern Lord Recordings I 2006). Det er fantastisk som han kan manipulerer med lyden. Hans lyd drone univers gør mig ør og påvirker balance-nerven.

Hey Willpower: P.D.A. (Tomlab). Årets popalbum. Forrygende popmusik. Mon ikke han er lidt glad for mænd og for at tage en frisk svingom.

Clark: Body Riddle (Warp): Jeg har fulgt Chris Clark over årene. Denne plade er hans til dato bedste, hvor han formår at få støj og melodi til at gå op i en højere enhed. Vildskaben er blevet pakket pænt ind, men er der stadig.

Vert: Some Beans &an Octupus (Sonig). Vert fik røvet sit udstyr, men fik så 2000 euro efter at Red Hot Chilli Pepers havde samplet ham (vist ved et tilfælde). Pengene brugte han til nyt udstyr. Nu har han lavet en plade som går andre veje end hans tidligere. Det er en nutidig plade hvor alle mulige stilarter blandes. Der er stærke inspirationer fra Tom Waits ano 1983, ikke dårligt.

Sleeparchive: Transmission ep (Hardwax). Techno med støj som vi kan lide det. Dejlig udgivelse der viser at technoen også kan udvikle sig.

Liars: Drum is not dead (Mute). Tromme, tromme og tromme. Så fik jeg også genopdaget The Cures Pornography. Dejligt.

Lauderbach: Enemy love (Underline): Techno med 80’er weld smersch. Fine stemninger i varieret techno album.

Matmos: The rose has teeth in the mouth of a beast (Matador). Det er fantastisk hvad de har lagt af tanker og arbejde i dette album. Kan lyttes til i mange år fremover.

Ellen Allien & Apparat: Orchestra of bubbles (Bpitch Control). Fin Berliner electronica.

Kama Aina: Club (Rumraket). Melodisk japansk electronica.

Beirut: Gulag Orkestar (Ba Da Bing): Melankolsk balkanmusik, der holder til mange gennemlytninger.

Plus Device: Puncture (Hefty): Sort sort techno. Bygger videre på de gamle Detroit fætrene og er måske en af de gamle Detroit fætre!

Johan Jóhannsson: IBM (4AD). Smukt koncept album med 60 mands stort orkester.

Fourcolor: Letter of sounds (12K). Japansk electronica med melodi og støj. 12K er i øvrigt et spændende selvskab, gode bud på spændende electronica udgivelser.

Thomas Strönen: pohlitz (Rune Grammofon). Trommer og laptop, fine melodier.

Candie Hank: Groucho Running (Sonig). Mix af mange stilarter i hæsblæsende tempo.

Hildur Ingveldardóttir Guðnadóttir: Lost in Hildurness (12 Tónar). Smuk cello plade.

Udgivelser fra andre som jeg har anskaffet og lyttet meget til i 06.

2005:

Modeselektor: Hallo Mom (Bpitch Control). Så kom deres første hele plade endelig. Den stikker i mange retninger, men har rigtige gode hiphop, techno, og særligt electronica numre.

Jimmy Edgar: Color Setup (Warp). Funcky techno.

Nine Horses: Snow borne sorrow (Samadhisound). David Sylvian har den mørkeste stemme. Melankolske smukke numre.

Black Dice: Broken ear record (EMI). Fin støj rock.

Antti Rannisto: Ääniesineitä (12K). Minimal minimal techno. Mere kompromiløst bliver det nok ikke.

The Books: Lost and Safe (Tomlab) og The Lemon of pink (Tomlab). 2006 var et The Books år for mig. Fantastiske sammensætninger af lydklip, vocal, melodi ect.

Jan Jelinek: Kosmischer Pitch (scape). Fornyr sig endnu engang og er her stærkt inspireret af kaut-rocken.

Patrick Wolf: Wind in the Wires (Tomlab). Inditronica med fine sange.

Vex’d: Degenerate (Planet-mu): Kompromisløs tonstung bas.

2004 :

Pan Sonic: Kesto (Mute). Så ond og hård kan electronica også lyde. Kompromisløs 4 dobbelt cd.

1969-1974 :

Ethiopiques 4. Etiopisk jazz som bl.a. indgår I filmen Broken Flowers. Dejlige melodier.

Boblere 06:
Jan Jelinik: Tierbeobachtungen (scape)
Ekkehard Ehlers: A Life Without Fear (Staubgold), skulle være fantastisk, men har endnu ikke kunnet skaffe den.

Tak kære venner for endnu en god aften på Lab i torsdags. Der kommer billeder på mandag. Indtil da må i nøjes med Politikens ord og billede:

Det var nørderne og de barnlige sjæles revanche. Torsdag aften var der inviteret til nytårskur i det store værkstedslignende rum, der kaldes Lab, inde i en baggård, langt ude ad Vesterbrogade. Mellem reoler med ragelse, dimser og en kirkegård for gamle computere blev der serveret papvin og saltstænger for de mange fyre i dynejakke og tophue og piger i genbrugskitsch og hårbøjler.

Der fik vi lige en hurtig beskrivelse af Lab og Komponents publikum: Fyre i dynejakke og tophue og piger i genbrugskitch og hårbøjler. Læs hele artiklen her.

På det månedlige husmøde, som blev holdt i aften, besluttede vi, at Lab skal have en pladebutik. Herfra vil vi sælge CD’er og andre typer medier med musik af kunstnere, som spiller eller har spillet på Lab eller Komponent. Projektet er under udvikling og så snart, der sker noget mere, kan du læse om det her.

Enhver kan komme til at kede sig lidt på en regnvejrsdag som i dag, så her præsenterer vi Politiets officielle malebog, der kan holde dig og dine børn fra at fordrive tiden med kriminalitet, smuds og anden synd.

Malebogen indeholder 13 forskellige tegninger, der er lavet med inspiration i politiets hverdag. Tegningerne stiger i sværhedsgrad og der er derfor noget for enhver smag.

Download den her.