Egernside uden egern

CrazySquirrel er et netsted med en masse forskelligt indhold. Temmeligt rodet efter min mening. Den er ikke specielt interessant, bortset fra navnet og billedet af et egern i det øverste venstre hjørne. Jeg vil opfordre til at du ikke bruger for meget tid på den.

Kommentarer

Bof er død

Det er med sorg at vi har erfaret at den på flere måder store bartender Bof er død.

Bof var bartender på Märkbar, som vi på Lab altid har haft et godt samarbejde med - ikke mindst er det stedet, hvor vi jager folk hen når festen slutter på Lab. Og Bof var manden, der med glæde lånte os en fustage øl, når vi midt i det hele løb tør for fadøl på Lab.

Farvel og tak Bof.

Kommentarer

Raster-Noton indtager Lab

Komponent 128: LEHPM 2-59 er Raster-Notonaften på Lab.

Det toneangivende tyske pladeselskab Raster-Noton gæster Lab lørdag aften. Selskabet er næsten lige så gammelt som Lab og har i alle årene stået for en minimalistisk højspændt elektronisk musik. Raster-Notons musikere har spillet på samtlige af verdens relevante scener for elektronisk musik, men det er første gang hele seks navne kan præsenteres samme aften.

Læs Wikipedias artikel om Raster-Noton.

Aftenen præsenter følgende musikere: Signal der er intet mindre end en supergruppe indenfor elektronisk musik, bestående af Carsten Nicolai, Frank Bretschneider og Oluf Bender.

Solo koncerter af Xerrox, Byetone, Frank Bretschneider og danske Pixel.

Derudover er Opiate dj.

Aftenens musik akkompagneres af specielt produceret videomateriale til de fire tyske optrædende.

Arrangementet er det sidste af Komponents Sunny Days efterårsfestival.

Døren åbner klokken 20 og festen slutter klokken 01. Det koster kr. 120,- at komme ind.

Aftenen kommer til at forløbe således:

20.00-20.30: Opiate
20.30-21.00: Xerrox
21.10-22.00: Frank Bretschneider
22.10-22.50: Byetone
23.00-23.50: Pixel
24.00-01.00: Signal

Kommentarer

Geiger anmelder koncerten med Johann Johannsson

Musiktidsskriftet Geiger bringer en lang og grundig anmeldelse af koncerten med Johann Johannsson i Marmorkirken. Læs den her.

Tidligere indlæg om koncerten:

Video af Johann Johannsson i Marmorkirken

Debriefing: Komponent U126

Kom i kirke med Komponene og Johann Johannsson

Kommentarer

Labsalon#011

EVENT @ 12/10/07 16:00 - 23:59

Labsalon fra klokken 16 til 24. Gratis entre - alle er velkomne.

Kommentarer

Labsalon#011

På mandag, den 10. december, er der Labsalon på Lab. Vi åbner klokken 16 og lukker klokken 24 eller når, der ikke er flere gæster.

Labsalonen er et mødested for gør-det-selv-folk, der arbejder med circuit bending eller som hacker fabriksfremstillede apparater og andre former for kreativ elektronikarbejde. Det er også et mødested for folk, der holder af Lab og ikke mindst er det en aften, hvor Labs medlemmer arbejder emd deres egne eller Labs projekter.

Alle er velkomne. Der er billig øl, kaffe og te og denne gang kan der også købes mad til en endnu ukendt, men helt sikkert fordelagtig pris.

Det koster som sædvanligt ikke noget at komme ind.

Kommentarer

Øverste Kirurgiske 6. december 2007

I aften klokken 20 slår Øverste Kirurgiske dørene op for endnu en omgang oplæsning.

Programmet ser således ud:

  • Marianne Larsen
  • Martin Glaz Serup
  • Kathinka My Jones
  • Jesper B. Korndal
  • Sternberg
  • Thomas Krogsbøl
  • Jens Blendstrup

Og måske kommer der endda en digter fra Amerikas forenede stater.

Se www.minimalportal.dk for information om Øverste Kirurgiske og alt muligt andet.

Kommentarer

 

}